Basic Body Awareness Therapy – BBAT 1

Et grundlæggende kursus i Basic Body Awareness Therapy med fokus på personlig oplevelse og erfaring samt teoretisk indføring i BBAT.

Kurset er det første af i alt 6 kurser og seminarer, som er en del af efteruddannelsen rettet mod at opnå klinisk kompetence i metoden.

Basic Body Awareness Therapy kan især bruges til patienter med diffuse, tilbagevendende problemer med muskel-skelet-systemet som f.eks. langvarige smertetilstande, belastningslidelser og psykosomatiske symptomer.
BBAT kan desuden bruges til patienter med behov for udvikling af de sansemotoriske funktioner og til patienter indenfor det psykiatriske område.

Kursets formål er, at deltageren får en personlig oplevelse og erfaring med Basic Body Awareness Therapy, og at de oparbejder evnen til at bevidstgøre og beskrive disse oplevelser hos sig selv. Denne personlige erfaring anses som nødvendig for siden at kunne anvende BBAT som behandlingsmetode. Formålet er desuden, at deltageren opnår en forståelse for de teoretiske referencerammer og filosofier, der ligger bag BBAT. Forudsætning for deltagelse er medlemskab af Danske Fysioterapeuter.

Indhold

  • BBAT-praksis, personlig fordybelse
  • Indføring i grundlæggende bevægelsesprincipper
  • Indføring i BBAT-massage
  • Historiske rødder og grundlæggende teori

Der veksles mellem teori, praktisk arbejde og dialog.
Tai Chi og meditation er en del af det daglige program.

Hvis den enkelte deltager ønsker at fortsætte efteruddannelsen på et BBAT 2 kursus, skal man, efter BBAT 1, arbejde 3 – 4 måneder med egne øvelser og efterfølgende indsende rapport over dette til underviseren.

Praktiske oplysninger

Tid: 29.januar – 2. februar 2024
Sted: Kerteminde Vandrerhjem
Pris: Kr. 13.200,- dækker undervisning, overnatning i enkeltværelse, forplejning samt godkendelse af og tilbagemelding på BBAT 1 efterarbejde

Tilmelding

Senest 13.november 2023 via mail til kir.nissen@gmail.com med flg oplysninger:

  • BBAT 1 2024
  • Navn + telefonnr.+ mailadresse
  • Arbejdsplads + evt. telefonnr.
  • Angiv betalingsform:
    1. jeg betaler selv
    2. min arbejdsgiver betaler: navn og adresse på arbejdsplads + EAN nr. + navn på kontaktperson vedr. betalingen

Efter tilmelding vil du eller din arbejdsgiver modtage en faktura.

Tilmelding er bindende

 

Deltagerantal: 12

Underviser: Kirsten Nissen, fysioterapeut med klinisk kompetence i BBAT, certificeret lærer i BBAT

Arrangør: Dansk Institut for Basic Body Awareness Therapy (medl. af IATBBAT*) i samarbejde med Dansk Selskab for Fysioterapi i Psykiatri og Mental Sundhed

 

*) This course is a part of a formal education in BBAT recognized by The International Association of Teachers in Basic Body Awareness Therapy – IATBBAT

 

Evt. spørgsmål kan rettes til underviser på: kir.nissen@gmail.com