Basic Body Awareness Therapy – fordybelsesdage 2025
Faglig og personlig optankning – med fokus på grænser
De fleste kender til at strække sig for langt – ofte af gode grunde. Det kan både være et tema i terapien og et tema for én selv som behandler. Hvor går grænsen og hvordan finde tilbage til sig selv, når den er overskredet?
På disse fordybelsesdage får du mulighed for at dykke ned i dette tema med udgangspunkt i BBAT. Vi vil sammen undersøge, hvordan man kan opdage og samarbejde med både konkrete bevægelsesmæssige grænser, ydre kropsafgrænsning, grænser i fht til andre samt med grænser i psykologisk forstand.
Programmet vil primært bestå af praktisk fordybelse i BBAT, herunder fagligt input fra underviser med udgangspunkt i temaet. Som vanligt er der plads til erfaringsudveksling og kollegial sparring. Det er 2½ koncentrerede dage, hvor vi går i dybden, leger med øvelserne, stimulerer nysgerrigheden og udvikler kompetencerne.
Meditation og Tai Chi udgør en mindre del af det daglige program.
Fordybelsesdagene er et supplement til efteruddannelseskurserne med et indhold, der ligger lidt ud over pensum for de øvrige BBAT-kurser. Det er for dig, der har en vis erfaring, men har brug for input og inspiration til, hvordan du kan forstå og anvende centrale elementer i BBAT på en levende måde.
Forudsætninger:
Gennemført min. BBAT 2 (eller tilsvarende – efter individuel vurdering)
Tid:
6.-8.oktober 2025. Start mandag 12.30 og slut onsdag 14.45
Sted:
Kerteminde Vandrerhjem
Pris:
6700,- kr. Internat, enkeltværelse, fuldpension
Hvis du har fødevareallergi eller ønsker vegetarmad, kan dette imødekommes ved forudbestilling på kursusstedet senest en uge før kurset på tlf. 65323929. Evt. ekstraudgifter i forbindelse med dette er inkluderet i kursusprisen.
Tilmelding:
Først til mølle – senest 1.august 2025 via mail til: Kirsten Nissen: kir.nissen@gmail.com med flg oplysninger:
-
BBAT- fordybelsesdage 2025
-
Navn + telefonnr.+ mailadresse · Arbejdsplads + evt. telefonnr. · Angiv betalingsform: